Søren Michael Vendelbo
Lavet af denne "rare" mand
Kort om fyren ovenfor....

Navn :. Søren Michael Vendelbo Født den :. 09-06-1955 i Kølvrå ved Karup
Gift med :. Susanne Pillsburg Vendelbo siden 2/6-1977
Født den :. 1-7-1959 i Saffle i Sverige ( af Danske forældre )
Børn :. Per Jonathan Pillsburg Sørensen 33 ,Født den 3-1-1980 i Frederikshavn
og Vibeke Pillsburg Vendelbo 28 ,Født den 28-1-1985 i Frederikshavn



LIVSFORLØB




Som ovenfor nævnt blev jeg født en varm Junidag i Kølvrå som nummer 3 ud af noget der senere blev til 6, og igen til 5. Vist ikke specielt som et ønskebarn, min moder prøvede efter sigende med forskellige tiltag at få mig jaget ud i det fri før tiden, der er nævnt uhørlige ting som voldsomt indtag af rødvin med efterfølgende spring ned fra et sofabord, men ( heldigvis for mig da ) uden nævneværdigt held. Jeg har aldrig givet op for så lidt... Efter et par år jeg ikke kan huske gik turen til Kongens Lyngby, der blev også tilbragt en kort tid med at chikanere de andre børn i sandkassen hvilket jeg iøvrigt heller ikke husker grundet min dengang unge alder. Efter Kongens Lyngby gik turen til Kagerup, Gadevang og Helsinge, det eneste jeg husker fra de steder er at Grip skov er let at blive væk i, det brugte vi megen tid ogen stor del af de gamles nerver på. Helsinge husker jeg tydeligt, mest fordi det var der jeg blev beriget med en lillebroder, endelig fik jeg en jeg også kunne banke...i en alder af 7 år kendte jeg kun til hvordan det var at få bank af sin storebroder, endelig kunne jeg dele ud af erfaringerne fra dette. I Helsinge startede jeg også min glorværdige karriere i folkeskolen, den eneste institution jeg har hadet af hele mit hjerte fra først til sidst, hvilket heller ikke har været så let at skjule i karakterbogen. Fra Helsinge gik turen så til Ikast, det gav en del røvfuld at komme fra Sjælland og så i skole i det mørke Jylland, men det var vel med til at hærde lidt af. I Ikast gik tiden godt med en smule uopdaget småkriminalitet, lidt arbejde på landet samt på diverse Trikotagefabrikker og hos en Slagter.Efter nogle år og et par skoler kom den gamle hjem og fortalte stolt at nu skulle vi til Færøerne, Færøerne tænkte jeg rædselsslagent, spiser de ikke mennesker der endnu ???, det lød fandeme ikke godt, men grundet de 15 år på bagen var jeg desværre nødt til at følge trop, og to år...hvad pokker, det kunne vel tage en ende. Færøerne åbnede nogle døre i livet jeg nødigt i dag ville have undværet, bl.a. opdagede jeg at der fandtes to slags mennesker, både piger og drenge...ohhhh, frydefulde tid. Jeg opdagede også at øretæverne sad løst hos de Færøeske drenge, og at man kunne få 200 kroner for den flaske denatureret sprit de gamle havde med i bagagen. Skolen blev absolut forsømt, det var ulig mere interessant at sidde ombord i den Danske marinekutter ( Teisten ) og høre på ramsaltede sømandshistorier end høre om den Nordatlantiske højderyg på Færøsk.Det var disse brave søulke der grundlagde min senere store lyst til søen. Efter et år på disse forblæste sten blev vor moder, mine to små brødre samt mig enige om at den gamle sagtens kunne tage det sidste år i Thorshavn alene uden os, så vi drog hjem og bosatte os på Samsø hvor jeg tog det sidste skoleår i folkeskolen, om muligt med endnu mindre succes end de forige år. Thi jeg var jo ikke blevet bogligt klogere af at høre på sømandshistorier fra et bordel i Bangkok. Så kom den svære tid da de gamle blev ved med at spørge hvad jeg ville lave efter skolen, det var svært, Hjernekirurger samt Sagførere kunne jo ikke nøjes med en 9 ende klasses afgangsprøve langt under middel, så der var så kun søfartsskolen tilbage af det jeg gerne ville, og det har jeg dog aldrig fortrudt. Så i Juni måned 1971 stod der en mager opløben samt bumset ung mand og bankede på døren på Sømandshøjskolen i Svendborg. Det var gode 5 måneder der blev tilbragt der, mit eneste problem var at det var en kristen skole, men tilværelsen blev tålelig da vi lærte at rane pilsnere i jernbanevognene på stationen, pengene i det daglige var meget små, men med et par rammer kriminelt øl samt behørigt pigeselskab blev det til dejlige aftenfester i "Rottefælden" bag sømandsskolen. Den tid tog også sin ende, første hyre blev et lille skib , en ombygget galease der lød det exotiske navn " M/S Jens Ole ", vi sejlede kun indenrigsfart med korn og foderstoffer men selv om det var langt fra bordellerne i Bangkok var det en dejlig tid som jeg ikke bytter væk for noget. Efter et år der kom jeg ombord i M/S Hervig, et lidt større skib som dog også kun hovedsageligt var beskæftiget i Dansk samt Østersøfart.Der blev jeg så til jeg skulle være soldat, så uden nogle ophold tog jeg hele min sejltid på dækket i de to nævnte skibe med den samme Skipper, mange vil nok mene at det var kedeligt, men tro mig, det var det bestemt ikke.Efter endt rekruttid kom jeg ombord på Minelæggeren Møen, hvor jeg var resten af min soldatertid. Derefter bosatte jeg mig en tid i Kalundborg, boede sammen med en kammerat der lige havde mistet begge øjne, og således trængte til lidt hjælp. Gik en hel del på værtshus drak pilsnere spillede billard og hævede min understøttelse fra Sømændenes Forbund med stor glæde. jeg var helt sikker på at dette var livet indtil min Fader ringede og sagde at han havde meldt mig ind på Frederikshavn Skipperskole, tænk sig....helt uden at spørge mig først!!!. Men afsted til Frederikshavn det gik til Skolestart i Januar 1975. For første gang i min tid kom jeg til at nyde skolebænken, endelig kunne nogle lærere nå igennem med noget der også interesserede mig. Samme år mødte jeg Susanne der også senere ( året efter ) blev min kone. Hun serverede i det Cafeteria hvor jeg spiste min aftensmad, og jeg har de åbenbart som hundene, jeg bliver glad for den hånd der serverer maden. Efter endt eksamen startede jeg i Rederiet Nielsen & Bresling som styrmand og var der i 17 år, som Skipper de sidste 15. Sejladsen gik hovedsageligt mellem Finland, Norge, Sverige og til Middelhavet Marokko og de Canariske øer med behørige afstikkere til Kontinentet og de Britiske øer. Dog stadig i lidt for stor afstand til bordellerne i Bangkok. Men jeg er jo også en gift mand. Den 3 Januar 1980 berigede min kone mig med en lille skrigehals der senere blev døbt Per Man siger godt nok at børn er en glæde, men ikke altid, Per forstod fra en tidlig alder at det var forholdsvis let at gøre livet hedt for forældrene, så det gjorde han i 18 år. Men ellers var han nu sød nok...                Den 28 Januar 1985 forsøgte vi igen, det blev så til Vibeke, hun var lidt blidere stemt af natur, så bekymringerne var lidt mindre, i hvert fald i de første 14 år...., Nu er begge fløjet fra reden og har det godt.
Begge vores børn har tilvejebragt et sæt tvillinger til familien. per har leveret Timmi og Niklas, og Vibeke bidraget med Lasse og Lise.  Det er snart for dyrt at være bedstefar....
Den 1/1-1993 startede jeg som Bådmand ved Skagen Lodseri, det blev til mange gode år helt nøjagtigt 18 af slagsen i Lodseriets tjeneste. I de mange år er løbende samlet gode venskaber op, både blandt kollegaer, men også blandt lodserne, hvoraf jeg har haft flere på dækket da jeg selv sejlede Skipper. På grund af mange forskellige ting i hverdagen, blandt andet at det begyndte at blive lige hårdt nok for kadaveret at sejle små hurtige både i alt slags vejr, valgte jeg at søge en stilling som Havneassistent ved Skagen havn.
 Dagen efter jeg havde været til samtale fik jeg at vide at jeg var antaget, så der blev lidt travlt i familien. den 1/11-2012 startede jeg så på Skagen Havn, nu er jeg så der, omgivet af gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø, og ser med spænding frem til hvad tiden vil bringe her !























Velkommen til Elias !!
Og, så skete det sørme igen........26/4-2014 fik Jannie og Per en lille fyr...... Et lille skravl på 2300 og en sjat. Knægten skal hedde Elias. Men han vokser med opgaven, og har efter 7 uger fordoblet vægten, godt det ikke er mig !!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

HANNE JAKOBSEN (PEDERSEN) | Svar 16.09.2016 20.32

HEJ MICHAEL. DET VAR SPÆNDENDE AT LÆSE HVAD DU HAR OPLEVET BÅDE FØR OG EFTER SAMSØ. OG JEG KAN HELT FØLGE DIG MHT. SKOLEN DEN VAR JEG HELLER IKKE VILD MED.

Ove Leander Jensen | Svar 21.06.2015 23.26

Hej Michael,jeg kunne ikke kende dig på billedet,og slet ikke susanne,
MVH. OL

Michael 22.06.2015 16.42

Hej Ove. Det var sgu da dejligt at høre fra dig !! Jow Jow, det er godt nok os, bare i en lidt ældre udgave. Men du kan jo lige skrive på koldpils@gmail.com

Poul Erik Larsen | Svar 13.02.2012 14.43

Hej Søren
Meget fin hjemmeside du her har. Det er rigtigt rart at se det går dig godt oppe i det nordlige. Du hører fra mig.

Mvh. Poul Erik

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

06.06 | 19:41

Hej Jens Ole. Du kan lige skrive direkte til mig på koldpils@gmail.com

...
06.06 | 11:55

dejlig skib kirsten bres jeg tror endda jeg sejlede smmen med dig du kom ud som styrmand og Jon Joensen var fører dengang ,

...
16.09 | 20:32

HEJ MICHAEL. DET VAR SPÆNDENDE AT LÆSE HVAD DU HAR OPLEVET BÅDE FØR OG EFTER SAMSØ. OG JEG KAN HELT FØLGE DIG MHT. SKOLEN DEN VAR JEG HELLER IKKE VILD MED.

...
22.06 | 16:42

Hej Ove. Det var sgu da dejligt at høre fra dig !! Jow Jow, det er godt nok os, bare i en lidt ældre udgave. Men du kan jo lige skrive på koldpils@gmail.com

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE